Parforhold, forældreskab, mental og fysisk velvære, husmortutorials
Sofie Schwartz er en kontroversiel figur i influencer-verdenen og har fået slået sit navn fast med rekordfart.
Mange følger hende for hendes underholdende og direkte stil, og hun tilfører generelt industrien et frisk pust af god energi, ærlighed og humor. Sofie nuancerer og perspektiverer store og små emner og ofte vil man gå oplyst eller underholdt fra hendes kanal, hvor der er lidt nye samtaler og nuancer at vende over middagsbordet.
Sofie bruger teori fra revy-genren i hendes content creation og bygger det op som en underholdende sketch, hvor der er en neutral figur og en gakket karakter. Dét virker! Hun er undervurderet strategisk og selv de mere sjofle reklamer er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Til daglig danner hun par med Rasmus, der er uddannet tømrer og sammen bor de i et nybygget hus på Sjælland med deres tre drenge: Hugo, Hector og Leo.
Rent kommercielt er hun et stærkt match inden for alle produktkategorier, der taler ind i: “Voksenlivet”. Det skal være sjovt og udbytterigt at kigge med hos Sofie, hvilket hendes data og resultater indikerer, at hun evner med stor succes.
Sofie skal cykle relay til halv ironman i 2025, de drømmer om at købe og istandsætte en campingvogn samt lave køkken. Derudover har hun stor fokus på at “få sin krop tilbage” med træning, krop og velvære, ligesom hun drømmer om dubbing af tegnefilm. Ellers er kanalen fuld af hverdagstrummerum.
Sofie har en kanal, der er kategoriseret til 18+, hvor hun på inspirerende vis og med en krøllet hjerne tænker content skævt og underholdende, der får hendes følgere til at bryde ud i latter.
Stærke koncepter
Hun har flere stærke koncepter og bruger sin viden indenfor revygenren til at bygge det strategisk op. Vidste du, at hun er erfaren skuespiller og synger i kor? To ting, der kan leges med og bruges kreativt i hendes indhold.
Bramfri og folkelig
Sofie tager den lige til grænsen - og nogen gange lidt over - for at nuancere og skubbe os alle lidt. Hun er et stærkt valg i en kampagnestrategi, fordi hun er helt sin egen. Selvom hun elsker glam, så er hun folkelig, og det viser hun også gerne.